onsdag den 17. september 2014

Tankeskrald: Filmværkstedet

I forbindelse med indlægget om Sneakbar vil jeg egentlig gerne slå et slag for Filmværkstedet og deres leder Prami Larsen. Filmværkstedet støtter både store og små film produktioner. De støtter blandt andet eksperimenterende filmkunst men går også rigtigt meget op i talentudvikling. Det er noget som får mit hjerte til at banke! For en af de ting jeg savnede i gymnasiet var at der var så mange tilbud til ung med et specielt talent inde for matematik, musik, kunst osv. Men der var ikke noget for os mediefags elever som brændte lidt mere for faget end de andre.. Hvilket var ret synd, for der sad virkelig nogle talenter i nogle af klasserne og på en måde tror jeg de blev lidt tabt.. Men her er jeg så glad for jeg har lært filmværkstedet at kende! Ikke at det er relevant for mig nu, men at jeg ved at der er sted for mig når jeg er kommet igennem mit sabbat år.

Til Sneakbar var Prami Larsen som er leder af Filmværkstedet og det danske filminstitut og han holdte en kort tale omkring de film vi skulle til at se. En af de ting han påpegede var at filmværkstedet ikke var nogen konkurrence om hvem der var bedst men det i stedet handlede om den gode historie og for passionen omkring projektet. Dette synes jeg var helt fantastisk, for jeg hader konkurrence.. Så det måske underligt jeg har valgt at satse på den branche jeg har men det har nok også noget at gøre med jeg er en dårlig taber.. Et lille side spor.. Men som sagt synes jeg at det var fantastisk at det i filmværkstedet ikke handler om hvem der er populærest eller hvem der er bedst men at det helt basic handler om den gode historie.


Filmværkstedet støtter ikke kun filmprojekter men også efteruddannelse og kurser, hvilket er endnu mere freaking awesome! For her viser Det danske filminstitut at de tror på talentudvikling og at man ikke behøver at være en af de få der får lov til at gå på filmskole eller som har en lang uddannelse bag sig.. I virkeligheden kan du komme direkte ind fra gaden med en gode idé og så hjælper de dig videre! Hvor fedt er det ikke lige? Selvfølgelig kræver det vilje og man bliver ikke båret igennem det hele men når jeg opdager sådanne nogle koncepter og organisationer bliver jeg altså lidt stolt over at være Dansker! For meget kan man sige om vores samfund, men der er sgu nogle ting der fungere!

lørdag den 13. september 2014

Påvirkningen af underlige trends


Det her indlæg kommer til at handle om underlige trends. I ved de der trends som virkelig er grimme men som på en eller anden måde bare vokser på folk og bliver det mest hippe du kan have på. Specielt Københavnerne er gode til de der lidt specielle trends, ofte så er modebloggerne fortalere for de underlige trends. Personligt er jeg ikke en mode slave, nogle ville nok mene noget andet, men jeg tager altså kun det tøj på som jeg føler mig tilpas i. Jeg vil dog ikke sige at jeg totalt modsiger mig trends men jeg følger kun dem som jeg ved passer til min stil og resten af min garderobe.


Blusen kan købes her men bukserne er udsolgt online.

Det her sæt fra Zara er vidst dette efterårs blogger sæt, eller den helt store trend i Københavns gader. For mig at se, ligner det lidt nattøj… Jeg har endnu ikke set nogen som har stylet det på en sådan måde, at det er brugbart til hverdagen. Dog har jeg har set så mange blogger damer med det, de sidste par uger at det på en måde vokser på mig … Ville aldrig have hele sættet på, men trøjen er da meget lækker. Det er lidt sjovt med de der trends, specielt i blogger verdenen, fordi her er det tilladt at have det samme som alle andre og så ses du stadig som original. For eksempel i sommers hvor Birkenstocks, var the shit og du så nærmest ikke en eneste tøs nede af strøget, eller en blogger uden et par fodformede sandaler. Selvom at alle bloggerne havde dem på så var det alligevel fedt og anderledes, på trods af, at hvis du trykkede videre til den næste blog ville se de samme fodformede sandaler. Faktisk så synes jeg det er ret fedt! For hvem kan ikke huske den gang i folkeskolen, hvor man havde de samme ting og man blev sådan lidt irriteret, fordi man godt bare ville have tingene for sig selv? Sådan havde jeg det i hvert fald… Og når det nu er lige meget om dine blogger kollegaer har det samme tøj, så kan man lige så godt bukke under for de underlige trends og prøve at få dem til at fungere! Hvem vil ikke gerne være trend chick og have styr på sit fashion. Jeg gad da godt!

Så mit råd til jer derude er: Selvom din veninde har et uldsæt fra Zara så er det altså okay du også køber det hvis du synes det er fedt! Go for what you like!
 

onsdag den 10. september 2014

Sneakbar i Cinemateket

Jeg har været til et event i Cinemateket. Et event som overgik alle mine forventninger! Et event som jeg egentlig har brugt langt tid på at tænke over siden.  Det er et event som hedder Sneakbar, hvor der vises film lavet af unge talenter og som er støttet af Filmværkstedet. Helt formidabelt event, som virkelig inspirerede mig til at klø på. For det viste mig at selvom man måske ikke bliver en af de 6 der hvert andet år får lov til at gå på Københavns filmskole, så det ikke umuligt at få lov til at lave nogle fantastiske film. Det fede ved eventet var at instruktørerne bag de 3 film de viste var tilstede, så man kunne få et indblik i hvad deres tanker bag filmene havde været. Jeg fik mig også selv en snak med nogle af folkene bag og lyttede meget interesseret når de fortalte om deres baggrund og hvordan de var kommet frem til det resultat som de havde.

Jeg har ikke været til Sneakbar før men skal klart af sted igen! Denne gang viste de 3 kort film, som alle var fiktions film. Alle filmene var meget personlige og skildrede i virkeligheden en masse af det som man igennem livet går igennem. Det var faktisk meget rørende og jeg har ikke kunne få filmene ud af hovedet siden.

Filmene var:

Mig og Kærligheden


Den er instrueret af Martin Winther og produceret af Malthe Koch.
Den handler om en filminstruktør som er blevet forladt af sin kæreste. Han vil gerne finde svar på hvad der gik galt i deres forhold og derfor laver han en film om bruddet. I selvskab med to unge skuespillere forsøger han at genindspille scener fra deres forhold for at se det hele ude fra og på den måde finde svaret på deres brud. Han må dog hurtigt erkende at der ikke findes en formel på hvad der går galt og hvad der fungere i forhold til kærligheden.

Denne her film var den der rørte mig aller mest. Instruktøren bag var selv skuespiller i filmen og jeg kunne virkelig sætte mig i hans sted. Selve filmen var opbygget på en sådan meget dokumentarisk måde, hvilket fungerede helt eminent. Det gjorde at jeg som seer virkelig kunne personificerer mig med instruktøren. Det meste af filmen var lavet i nærbilleder, specielt på den kvindelige skuespiller. Det virkede som om at Martin Winther prøvede at komme ind i hovedet på hende, så han kunne se hvad hun tænkte. I det hele taget så var filmen meget rørende. Der var et specielt øjeblik der rørte mig meget. Dette var i udtoningen af filmen, hvor instruktøren spørg kvinden meget frustreret: ’’Hvad tænker du?!’’ hvor til hun svarer noget a la: ’’Du kan ikke vide hvorfor Kærlighed opstår og hvorfor den slutter’’.
Meget smuk og rørene film af Martin Winther og jeg tror han er en instruktør vi skal holde øje med i fremtiden.

Flukt



Flukt er instrueret af Andreas sommer Kjærgaard og produceret af Håkon Lillegraven. Filmen er på norsk og handler om manden Brake som lever det simple liv i naturen isolereret fra Samfundet, men under den meget idylliske overflade er en fortid som han gør alt for at flygte fra. Pludselig bliver Brake opsøgt af sin søn ude i skoven og her bliver det hele vendt op og ned. Det viser sig nemlig at Brake ikke er den eneste der er på flugt fra fortiden. Hvilket betyder at både far og søn bliver nød til at tage ansvar for den fortid.

Igen en meget rørende film. Visuelt var den, den film som var smukkest. Specielt scenerne i fyrtårnet var smukke. Det hele var meget simpelt og den var virkelig klippet helt ind til benet. Historien var også meget rørende og budskabet om at man ikke altid kan løbe fra problemerne stod meget klart. Desuden viste filmen også det der helt specielle bånd der er mellem far og søn, også selvom de ikke har haft nogen kontakt i mange år. Faren ville først ikke have at hans søn kom på besøg men igennem filmen blødte han op og tog sig af sin ellers meget voksne søn.


Mørke Rum


Mørke rum er instrueret af Peter Ahlén. Den handler om den meget unge Sebastian som har besluttet sig for at udforske sin seksualitet. Han prøver at finde kærligheden via. Internettet. Her møder han den ældre Jacob og de mødes på en meget forkrøllet sexklub. I de meget bizarre omgivelser giver Sebastian slip og bliver fanget af kærligheden. Dog møder Sebastian virkeligheden og måske viser det sig at det er den nøgne tosomhed som Sebastian i virkeligheden søger.


Den her film er absolut hud ærlig, med ekstra hud. Den er på ingen måde pornografisk, men der blev vist masser af hud og man bliver kørt helt til grænsen. Det en meget rørende film som virkelig viser hvilke tanker en ung dreng kan gå rundt med.