Sneakbar i Cinemateket

Jeg har været til et event i Cinemateket. Et event som overgik alle mine forventninger! Et event som jeg egentlig har brugt langt tid på at tænke over siden.  Det er et event som hedder Sneakbar, hvor der vises film lavet af unge talenter og som er støttet af Filmværkstedet. Helt formidabelt event, som virkelig inspirerede mig til at klø på. For det viste mig at selvom man måske ikke bliver en af de 6 der hvert andet år får lov til at gå på Københavns filmskole, så det ikke umuligt at få lov til at lave nogle fantastiske film. Det fede ved eventet var at instruktørerne bag de 3 film de viste var tilstede, så man kunne få et indblik i hvad deres tanker bag filmene havde været. Jeg fik mig også selv en snak med nogle af folkene bag og lyttede meget interesseret når de fortalte om deres baggrund og hvordan de var kommet frem til det resultat som de havde.

Jeg har ikke været til Sneakbar før men skal klart af sted igen! Denne gang viste de 3 kort film, som alle var fiktions film. Alle filmene var meget personlige og skildrede i virkeligheden en masse af det som man igennem livet går igennem. Det var faktisk meget rørende og jeg har ikke kunne få filmene ud af hovedet siden.

Filmene var:

Mig og Kærligheden

Den er instrueret af Martin Winther og produceret af Malthe Koch.

Den handler om en filminstruktør som er blevet forladt af sin kæreste. Han vil gerne finde svar på hvad der gik galt i deres forhold og derfor laver han en film om bruddet. I selvskab med to unge skuespillere forsøger han at genindspille scener fra deres forhold for at se det hele ude fra og på den måde finde svaret på deres brud. Han må dog hurtigt erkende at der ikke findes en formel på hvad der går galt og hvad der fungere i forhold til kærligheden.

Denne her film var den der rørte mig aller mest. Instruktøren bag var selv skuespiller i filmen og jeg kunne virkelig sætte mig i hans sted. Selve filmen var opbygget på en sådan meget dokumentarisk måde, hvilket fungerede helt eminent. Det gjorde at jeg som seer virkelig kunne personificerer mig med instruktøren. Det meste af filmen var lavet i nærbilleder, specielt på den kvindelige skuespiller. Det virkede som om at Martin Winther prøvede at komme ind i hovedet på hende, så han kunne se hvad hun tænkte. I det hele taget så var filmen meget rørende. Der var et specielt øjeblik der rørte mig meget. Dette var i udtoningen af filmen, hvor instruktøren spørg kvinden meget frustreret: ’’Hvad tænker du?!’’ hvor til hun svarer noget a la: ’’Du kan ikke vide hvorfor Kærlighed opstår og hvorfor den slutter’’.

Meget smuk og rørene film af Martin Winther og jeg tror han er en instruktør vi skal holde øje med i fremtiden.

Flukt

Flukt er instrueret af Andreas sommer Kjærgaard og produceret af Håkon Lillegraven. Filmen er på norsk og handler om manden Brake som lever det simple liv i naturen isolereret fra Samfundet, men under den meget idylliske overflade er en fortid som han gør alt for at flygte fra. Pludselig bliver Brake opsøgt af sin søn ude i skoven og her bliver det hele vendt op og ned. Det viser sig nemlig at Brake ikke er den eneste der er på flugt fra fortiden. Hvilket betyder at både far og søn bliver nød til at tage ansvar for den fortid.

Igen en meget rørende film. Visuelt var den, den film som var smukkest. Specielt scenerne i fyrtårnet var smukke. Det hele var meget simpelt og den var virkelig klippet helt ind til benet. Historien var også meget rørende og budskabet om at man ikke altid kan løbe fra problemerne stod meget klart. Desuden viste filmen også det der helt specielle bånd der er mellem far og søn, også selvom de ikke har haft nogen kontakt i mange år. Faren ville først ikke have at hans søn kom på besøg men igennem filmen blødte han op og tog sig af sin ellers meget voksne søn.

Mørke Rum

Mørke rum er instrueret af Peter Ahlén. Den handler om den meget unge Sebastian som har besluttet sig for at udforske sin seksualitet. Han prøver at finde kærligheden via. Internettet. Her møder han den ældre Jacob og de mødes på en meget forkrøllet sexklub. I de meget bizarre omgivelser giver Sebastian slip og bliver fanget af kærligheden. Dog møder Sebastian virkeligheden og måske viser det sig at det er den nøgne tosomhed som Sebastian i virkeligheden søger.

Den her film er absolut hud ærlig, med ekstra hud. Den er på ingen måde pornografisk, men der blev vist masser af hud og man bliver kørt helt til grænsen. Det en meget rørende film som virkelig viser hvilke tanker en ung dreng kan gå rundt med.