Tankeskrald: Om at være kvinde i mandehørmen

Her fortiden går jeg med mange tanker om fremtiden, jeg tror det er ret normalt når man som jeg lige er blevet student. For når den søde studentertid er ovre og du har været igennem en urinstøvs sygdom efter Roskilde festival så banker virkeligheden på og så er der ikke nogen udsigter til noget andet en ingen ting. Det lyder ret trist, men jeg synes faktisk det er ret spændende… For lige pludselig er der ikke nogen der fortæller dig hvad du skal og der er ikke længere noget pres fra venner og familie om at du altså skal gå en bestemt vej. Dette pres kan der for eksempel godt være når man går fra Folkeskole til Gymnasiet.

Som sagt drømmer jeg om en plads i filmverdenen, som på mange måder er meget mandsdominerende. Det er en verden med masser af hierarki og man skal satme kæmpe hårdt for bare at blive en lille smule anerkendt! Jeg er klar på at kæmpe hårdt og gøre hvad der skal til for at jeg får skabt mig et navn, men mine chancer ser rimelig dystre ud. Med mindre jeg skal være filmklipper, her har kvinderne gjort deres indtog. Nu skal det her indlæg ikke handle om kønsforhold men det er en ting jeg tænker rigtig meget over fordi man skal sgu også være realistisk i sine drømme for det nytter ikke noget at tro at alting nok skal flaske sig som man håber for det er de færreste mennesker der får serveret det hele på et sølvfad.  Og når den verden jeg drømmer om er så mandsdomineret hvorfor så overhovedet prøve? Ja fordi vi begynder at se en tendens i filmverdenen, der kommer flere og flere stærke kvinde roller på det store lærred, her kan man for eksempel se den nye Lucy med Scarlett Johanson i hovedrollen og Hunger Games med Jennifer Lawrence i hovedrollen. I begge film er de stærke kvinder og de hiver sgu penge ind de film, som jo desværre ofte er det som det hele handler om. Denne tendens tror jeg (og håber jeg på) smitter til resten af branchen så der er plads til lille mig.

Til sidst vil jeg bare lige pointerer at det her indlæg altså på ingen måde skal virke feministisk eller rødstrømpe agtigt men i stedet bare som en tankestrøm af nogle af de overvejelser jeg går og gør mig.. For de der mænd kan jo noget helt specielt og mine yndlings instruktører er da også mænd!