mandag den 18. august 2014

Musik Anbefaling: Jake Bugg


Den næste musik anbefaling falder på en sød gut ved navn Jake Bugg. Han er en 20 årig dreng fra Nottingham, og begyndte at spille Guitar som 12 årig og så har det ellers gået fremad derfra.

Jeg stødte på Jake Bugg første gang til P6 beat rocker, i DR’s koncertsal december '12. På det tidspunkt var jeg meget forelsket, så hele aftenen var meget magisk og jeg husker det som om at der kun var mig, forelskelsen og Jake Bugg. På trods af at forelskelsen er væk, har jeg ikke givet slip på Jake Bugg. For det han kan og gør er noget helt specielt! Han sender en tilbage til en tid hvor The Beatles, Oasis og Jimi Hendrix var på toppen, hvor man tog i byen for at høre live musik og ikke for at pumpe bas armen. Synes godt vi kan skrue tiden tilbage til den gang!!!!Hans lyd er meget Country like og så lyder det lidt som om han synger med næsen, på den gode måde! Desuden er han helt eminent på en guitar, har aldrig set noget lignende. 

Jake Bugg spillede på Roskilde ’13 og jeg hev hele min camp med ned og se ham.. Vi så kun 20 min, for de var vidst ikke helt fan og ville hellere høre Slipknot. For mig var det et af højdepunkterne på Roskilde det år.. På det tidspunkt havde jeg nok lidt kærestesorger, da noget meget smukt lige var slut, og som var startet på selvsamme festival året før. Så det hele var lidt trist og sørgeligt og alting mindede mig om pågældende person. Det hele ændrede sig da jeg så Jake Bugg, stå på Odeon scenen helt alene med sin guitar og mærkede den stemning han skabte, her stoppede alt det triste og fik mig til at nyde den magiske Roskilde følelse. Efter den koncert nød jeg resten af festivallen med nogle søde piger fra Fyn, som tog mig under deres vinger og gjorde Roskilde til en god oplevelse!

Det er vildt at musik kan påvirke en på en sådan måde! For helt ærligt, så var jeg klar på at tage hjem og gemme mig under dynen for evigt på det tidspunkt, men det ændrede sig fuldstændigt da jeg igen så Jake Bugg. Ret speciel følelse og det er netop derfor at han er så fantastisk, og så fordi han sender en tilbage i en tidslomme som forlængst er slut..

- Hvad med jer? Har i nogle sinde oplevet musik påvirke jer på den måde? Eller på en måde der minder om? 

Jeg har desuden lavet en playliste på Spotify af mine yndlings Jake Bugg Numre hvis i har lyst til at tjekke ham ud. I kan finde den Her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar