I virkeligheden havde jeg planer om at skrive et indlæg, om min tanker om fremtiden for de unge film talenter der sidder der ude. Dem som skal overtage, når de nuværende ikke længere er her mere, men i stedet skete der noget helt forfærdeligt.
En fantastisk skuespiller valgte at nu var det hans tid til at forlade os, nemlig Robin Williams. Derfor kommer dette indlæg til at handle om ham.
Jeg husker Robin Williams aller bedst fra min barndom, hvor han var skuespiller i de første ''real human'' film jeg så.
Den første film jeg så, var da Robin Williams spillede den skøre professor Philip Brainard som opdager den slimmede klat Flubber. Jeg elskede den film og havde den både på VHS og bog.
Den næste film jeg husker, er Hook som var min første Steven Spielberg film(som jeg er KÆMPE fan af, men mere om det en anden gang). Jeg så den hjemme hos min kusine i hendes store seng og jeg grinede igennem hele filmen. Jeg synes det var så fedt, at Steven Spielberg havde gjort Peter Pan til voksen og hele universet var jeg så fascineret af. Specielt Robin Williams rolle som Pan. Faktisk er Hook, nok også en af de film fra min barndom, som jeg har set flest gange og som altid underholder mig på samme måde den altid har gjort.
Det er nok de 2 film jeg husker Robin Williams aller bedst for, men han er jo også kendt for hans rolle som Genie i Aladdin. Han er dog også kendt for hans mere seriøse roller i film som Good Will Hunting og Døde poeters klub. Dog vil jeg se tilbage på ham som Pan som fik mig til at grine da jeg var lille.
Film verdenen har uden tvivl mistet en stor personlighed.
R.I.P Robin Williams.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar