søndag den 10. august 2014

Hvorfor netop denne form for blog?



Mit navn er Maria-Louise og jeg har de sidste 3 år gået og haft tanken om at lave en blog. Efter at have fulgt både bolig-, mode-, personlige-, musik- og filmblogs, har jeg følt at der manglede noget i blogverdenen. En blog der var mere kulturelt og kreativt præget, og ikke handlede så meget om hvad for nogle outfits mode-bloggeren har på eller hvilken ''new in Kahler vase'' bolig-bloggeren har købt. Derfor har jeg startet denne blog. 


Jeg kommer ikke til at vise mine outfits eller mine indkøb, nej. På denne blog kommer jeg til at dele min store passion for film, måske også nogle af mine egne film projekter. Jeg kommer til at anbefale en masse undergrunds musik som ikke har set dagens lys endnu, men som så inderligt fortjener det. Jeg kommer til at skrive kritiske indlæg om ting der undre mig i den danske filmindustri, musik verden og sågar også modeverdenen. 

Jeg har planer om at interviewe nogle inspirerende mennesker som ikke nødvendigvis har fået leveret det hele på et sølvfad og kommet ind på diverse uddannelser på grund af deres høje snit. I stedet kommer det til at handle om folk som har kæmpet hårdt, måske også mennesker som jeg bare selv finder inspirerende. Lad os se hvad det føre til. I hvert fald vil jeg forsøge at gøre det til mit eget lille kreative univers.  

er alle meget velkomne til at følge med og må gerne kommenterer. 


/Maria-Louise. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar