Tankeskrald: Om en fremtid i filmverdenen

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har store ambitioner for min fremtid. Jeg drømmer om en plads i filmverdenen. Jeg ved ikke hvad min rolle skal være, men jeg drømmer om at være del af et kreativt team der spytter nogle fantastiske film ud i verdenen. Jeg har dog en del forbehold overfor denne film verden.. Der er nemlig ikke plads til de nye talenter.

Vi lever i en verden hvor vi har nogle helt fantastiske instruktører som har gjort et helt eminent arbejde og har skabt nogle film der har rørt folk så dybt at de har ændret nogens liv. Jeg faldt over en artikel på Berlinske kultur session (læs den Her) der omhandlede det faktum at unge instruktører frygter ældre byrden og ligger låg på deres kreativitet, fordi de er bange for at de ikke kan præsterer på samme niveau. Kan selv kende genkendende til det.. Jeg er langt fra på vej ind i filmbranchen, der er lidt vej endnu, men jeg kan godt kende de tanker som de unge film talenter tænker.

Bare i Danmark har vi nogle sindssyge gode film folk som spytter den ene fantastiske film ud efter den anden. Her tænker jeg specielt på film som Jagten, Kapringen, Helium, En du elsker osv. Som alle er film der har gjort et stort indtryk på mig. Her kan jeg godt blive lidt jaloux fordi de fik idéen før mig og jeg kan få lyst til at smide alle mine halvfærdige manuskripter ad helvedes til, fordi de langt fra kan hamle op med de film. Jeg føler ikke at der er plads til en som mig i film verdenen, fordi mange af filmselskaberne ikke tør tage nogle chancer. De bruger ikke penge på de unge film talenters film, som måske er lidt mere kunstneriske end en et drama som meget hurtigt kan tjene penge ind. Jeg håber dog på at når jeg en gang er færdig og klar til at lave store film, så er der plads til dem som ikke levere gode dramaer men som tænker lidt ud af boksen.

I virkeligheden ville jeg bare sige at hvis der sidder nogle der ude og har en drøm som måske virker umulig så skal man ikke give op, for selvfølgelig er der plads til dig der ude!

Lidt cheasy og klichefyldt vil jeg slutte af med mit yndlings citat, fra min yndlings skuespiller Audrey Hepburn som sagde: ’’Nothing is impossible, the words itself says I’m Possible’’.